Få en række idéer til ændringer, der nemt kan implementeres i jeres hverdag.
Mange arbejder pt. hjemmefra pga covid19 og har måske gjort det længe. Møder afholdes online, opgaver koordineres på mail og telefon. Vi har lært at navigere i det, men den manglende fysiske kontakt til kollegaer, samarbejdspartnere og kunder udfordrer vores arbejdsglæde.
På årets første Erhverv Hjørring BOOST, kan du opleve et aktuelt online foredrag om arbejdsglæde og sammenhold trods social distance.
Arbejdsglædeeksperten Jon Kjær Nielsen sætter fokus på sammenhold, fremdrift og mod på omstilling og giver en række konkrete værktøjer, der vil styrke jeres lyst og forudsætning for at tage ansvar og bidrage positivt. Indholdet bakkes op af cases og tankevækkende indsigter fra psykologiens verden, hvor der er masser af inspiration at hente.
Kun for medlemmer af Erhverv Hjørring
Pris: Gratis
Vi benytter Microsoft Teams til online møder – du modtager et link få timer inden afholdelse af arrangementet.