Find ro – og træf bedre beslutninger i dit arbejdsliv og liv generelt
Oplæg af Jesper Westmark, kendt fra “Alene i Vildmarken”
Den Hjørringgensiske Jesper Westmark fik som ung øgenavnet Festmark! Et navn, han til fulde levede op til. Som 17-årig kom han i lære som frisør i Hjørring og levede et aktivt ungeliv med fest og damer, en livsstil der fortsatte langt op i 20’erne.
En efteruddannelse på Nordisk Film satte gang i en vild karriere som hår- og makeupartist for kendisser og stjerner i bl.a. Danmark og USA – heriblandt Renée Toft Simonsen, Helena Christensen, Cindy Crawford og Heidi Klum. Det var en hård og overfladisk verden og Jesper begyndte at undertrykke sine stærke indfølings-evner med diverse stimulanser – stoffer og alkohol.
En dag vågnede han op efter en vild bytur med en erkendelse af, at han ikke længere ville leve et sådant liv, hvilket blev startskuddet til en livslang rejse mod total indsigt og sjælefred. Han har bl.a. rejst i Indien, taget en terapeutisk uddannelse og har i dag arbejdet med meditation og traumeterapi i mere end 20 år.
I 2020 deltog han i DR’s program ”Alene i Vildmarken”.
På dette BOOST møde kan du i første del høre Jesper Westmarks spændende historie – hans livs-rejse fra Hjørring-tiden, over USA-tiden til hans nuværende liv og virke.
I anden del vil han inspirere til, hvordan DU kan skabe mere ro i dit liv og ”vække dig selv” – og hvilken forskel det kan gøre for de valg og beslutninger, du tager i dit arbejdsliv og liv generelt.
Kun for medlemmer af Erhverv Hjørring
Gratis deltagelse