Store forandringer, men ringe effekt

Skrevet af journalist Claus Dindler for Erhverv Hjørring

Regeringens forslag til en reform af ungdomsuddannelserne vil medføre store forandringer for både de unge og for uddannelsesinstitutionerne. Men reformen får ringe effekt på at løse problemet med mangel på kompetent arbejdskraft, vurderer Erhverv Hjørrings formand, A. Neil Jacobsen.

”Kompetent arbejdskraft” er en mærkesag for Erhverv Hjørring. Problemet er akut og bliver ikke mindre i de kommende år, hvor arbejdsstyrken i Hjørring kommune bliver stadig mindre, som det fremgår af ErhvervsNyt-artiklen Stadigt færre til at skabe velstrand.

A. Neil Jacobsen: Formand for Erhverv Hjørring og direktør for EUC Nord.

I kraft af sit daglige virke som direktør for EUC Nord har A. Neil Jacobsen optimal baggrund for at vurdere effekten af den foreslåede uddannelsesreform. Hans konklusion er:

”Generelt tror jeg ikke, at reformen vil have hverken positiv eller negativ effekt i forhold til behovet for kompetent arbejdskraft i Hjørring kommune. De unge, der vil have en faglært uddannelse, skal nok finde derhen, men der kommer ikke flere på grund af reformen.”

Den væsentligst nye i reformen er, at den introducerer en ny uddannelse kaldet epx (Erhvervs- og Professionsgymnasiet). Denne uddannelse skal erstatte eksisterende tilbud som 10. klasse, HF og EUX og har som erklæret formål at skabe en bredere adgang til gymnasiet for alle unge.

Varigheden af epx’en vil afhænge af, hvad den skal bruges den til. Den giver direkte adgang efter to år til erhvervsuddannelser og nogle professionsuddannelser, men ønsker man fx at læse på universitetet, kræver det et ekstra år på epx.

Adgangskravet til epx bliver karakteren 2, mens det vil kræve et 6-tal for at komme ind på det almene gymnasium (stx) og handelsgymnasiet (hhx).

Regeringen foreslår, at epx primært placeres på erhvervsskoler, som har de bedste rammer til praksisorienteret undervisning fx EUC Nord. Hvis der ikke er en erhvervsskole i området, kan uddannelsen dog også blive etableret på institutioner, der i dag udbyder stx. Det kunne blive i Brønderslev og Dronninglund.

Neil Jacobsen ser tre udfordringer ved forslaget:

1) Hele reformtankegangen bygger på idéen om et fælles ungdomsmiljø. Regeringen forestiller sig, at (næsten) alle unge i virkeligheden gerne vil gå på det almene gymnasium med fester, musicals og morgensamlinger. Det er bare ikke rigtigt. Eleverne på hhx, htx og eud har ofte decideret fravalgt den kultur. Til gengæld har de opbygget andre måder at være sammen på (men fester og fredagsbarer kan de godt finde ud af selv).

2) Regeringen foreslår, at teknisk gymnasium (htx) overføres til det almene gymnasium. Det vidner om en total mangel på viden om uddannelsens særkende både mht. krav om faciliteter og i særdeleshed betydningen af at have ingeniører, biologer, designere, dataloger m.fl. med erhvervserfaring til at undervise.

3) Institutionslandskabet er beskrevet ud fra skrivebordskriterier og uden kendskab til de faktiske forhold. For eksempel tager udspillet overhovedet ikke hensyn til, at erhvervsskoler også udbyder amu, og at disse kurser hænger tæt sammen med erhvervsuddannelserne og erhvervsmiljøet.

Neil Jacobsen forudser desuden, at indførelsen af nye ungdomsuddannelser i en årrække vil medføre stor usikkerhed – økonomisk og personalemæssigt – på de involverede uddannelsesinstitutioner.