Flere og flere lokale virksomheder har fået øjnene op for, at det er en fordel at være en del af Erhverv Hjørring. Alene i 2025 er der kommet 40 nye medlemmer, og det skyldes blandt andet, at man virkelig får noget ud af et medlemskab.
Erhverv Hjørring inviteres med, når der skal tages beslutninger om det lokale erhvervslivs vilkår og udviklingsmuligheder. Vi vil gerne bidrage med de overordnede perspektiver – set fra vores stol – for at sikre de bedst mulige løsninger. Vi har et godt samarbejde med Hjørring Kommune og byrådet, ligesom vi i det daglige samarbejder på kryds og tværs med øvrige lokale, regionale og nationale organisationer til glæde for vores medlemmer.
Vi er også en del af netværket JP AURORA “VÆKST I JYLLAND”, hvor vi sidder med sammen med nogle af de personer, der tegner nutidens og fremtidens udvikling i og af Jylland.
For os handler det om viden, netværk og indflydelse.
Det gør det også, når vi samler medlemmerne i MORGENKLUBBEN, der er blevet et populært lokalt mødested, hvor vi over en række morgenmøder spredt ud over hele kommunen får viden, inspiration – og netværker. Alt sammen med fokus på lokale virksomheder og de udfordringer, vi står over for i Hjørring Kommune.
Vi er synlige. Alene i 2025 har vi besøgt over 60 lokale virksomheder for at blive klogere på, hvad det præcis er, der rører sig lokalt. Vi er synlige i netværk, ved møder der har relevans for vores medlemsvirksomheder, og vi er synlige i pressen. Vi skubber hele tiden på for, at vores lokale virksomheder får al den opmærksomhed, de i den grad fortjener.
Erhverv Hjørring arbejder for og med medlemmerne for at skabe vækst, mere velfærd og gøre hele Hjørring Kommune til et godt og attraktivt sted at bo – eller flytte til.
Det er nogle af grundene til, at vi har fået 40 nye medlemmer i 2025 – og tusind tak for det. Hvis du endnu ikke er medlem, så meld dig ind allerede i dag.










