Erhverv Hjørring Purple

Nyt i Erhverv Hjørring 2025: Morgenklubben

Erhverv Hjørring Morgenklubben decemner 2024

Skrevet af journalist Claus Dindler for Erhverv Hjørring

Virksomhedsbesøg og erhvervspolitisk debat med borgmesteren

Morgenklubben er navnet på et nyt tiltag i Erhverv Hjørring i 2025. Medlemmerne inviteres til at besøge en virksomhed, møde borgmesteren og andre kommunale topfolk og indgå i en debat om erhvervspolitik. Som navnet siger, er det for de morgenfriske. Og de får lejlighed til at afprøve konceptet allerede fredag den 10. januar kl. 7.30 til 9.00, hvor Morgenklubben er gæst hos Nord Energi, Ørstedsvej 2, Hjørring.

“Fremtidens Energi: Infrastruktur, Forbrug og Priser” er overskriften for Morgenklubbens møde hos Nord Energi.

Programmet ser således ud:

  • Kl. 07:30: Morgenmad og velkomst
  • Kl. 07:45: Erhvervsnyt ved direktør Michael Vendelbo, Erhverv Hjørring
  • Kl. 08:00: Politisk nyt ved borgmester Søren Smalbro
  • Kl. 08:15: Præsentation (og rundvisning) hos Nord Energi ved direktør Per Hylle
  • Fokus på el-infrastruktur, forbrug og priser
  • Diskussion om kommunens og landsdelens energistilling
  • Kl. 08:45: Networking og diskussion
  • Kl. 09:00: Tak for i dag

Tilmelding er nødvendig og skal ske seneste tirsdag den 8. januar kl. 16. Du kan tilmelde dig her

Tanken med Morgenklubben er at kombinere et spændende virksomhedsbesøg med orientering omkring Hjørring Kommune og Erhverv Hjørring samt give lejlighed til networking.

Der planlægges seks møder i Morgenklubben hen over året. Møderne vil blive fysisk spredt ud over kommunen.

Flere nyheder fra Erhverv Hjørring