Lilleheden er en klimabevidst, innovativ og specialiseret limtræsproducent med produktionsfaciliteter og kontor i Hirtshals.
Lilleheden blev grundlagt i 1930, og har lige siden bestræbt sig på at levere de bedste løsninger i bæredygtigt konstruktionslimtræ til alverdens byggeprojekter i både ind- og udland. Derfor tilbyder man også et bredt produktsortiment i limtræ af højeste kvalitet samt logistikløsninger, der sikrer hurtig ekspedition og landsdækkende levering til tiden.
For Lilleheden er “Made in Denmark” et begreb, som forpligter, og derfor er produktionen underlagt den strengeste kvalitetskontrol til styrke- og visuel sortering efter gældende normer.
Teamet hos Lilleheden består af ingeniører og eksperter, som alle har stor erfaring og en bred viden inden for limtræ og træ som byggemateriale. Lilleheden har i årevis bistået adskillige byggeprojekter med hjælp til alt lige fra rådgivning, tekniske beregninger, produktionstegninger og forarbejdelse.
Bæredygtighed vægtes højt, og derfor tilbyder Lilleheden blandt andet certificerede limtræsprodukter, da virksomheden ønsker at støtte bæredygtigt skovbrug. I produktionen går ikke en eneste træspån til spilde, da alt træaffald omdannes til briketter til det lokale fjernvarmeværk og egen opvarmning.










