Velkommen til Overtofte Landbrug – ny medlem i Erhverv Hjørring
Vi er glade for at byde Overtofte Landbrug velkommen som nyt medlem i Erhverv Hjørring. Bedriften, som blev overtaget 1. april 2024, drives af en markant landbrugsmæssig ambition og et stærkt ønske om at bidrage aktivt til fremtidens fødevareproduktion.
Overtofte Landbrug omfatter 100 hektar opdyrket agerjord samt skov og engarealer, der tilsammen giver en varieret og naturnær ramme om driften. I bedriften indgår en svineproduktion med udgangspunkt i en besætning på 750 søer, som i øjeblikket er under udvidelse til 1.000 søer. Udvidelsen omfatter blandt andet opførelsen af en ny drægtighedsstald, som skal understøtte en mere fremtidssikret produktion
Til den daglige drift er der tilknyttet seks medarbejdere, og naturen omkring gården spiller en væsentlig rolle – både som en del af landbrugets identitet og som noget, der gerne vises frem. Investeringen i landbruget bygger på en tro på, at landmænd fortsat kan gøre en reel forskel i forhold til produktion af fødevarer. Der lægges vægt på ordentlighed i alle led af driften med et ønske om at bidrage til landbrugets position som et respekteret erhverv.
Vi ser frem til et godt samarbejde og glæder os til at følge udviklingen hos Overtofte Landbrug.










